Intern Sælger Søges

 

 

INTERN SÆLGER SØGES

Har du lyst til at arbejde med salg til spændende kunder i produktionsindustrien?

Brænder du for at give den allerbedste, tekniske service til dine kunder og yde dit ypperste for at skabe et effektivt og gnidningsløst ordreflow?

Har du lyst til at blive en vigtig del af "familien" i en veldrevet, mindre virksomhed med to topmoderne produktionssteder i Thisted, hvor arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel prioriteres højt?

Så kan det være lige præcis dig, vi mangler.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Daglig ordremodtagelse og -behandling samt kalkulation og udarbejdelse af tilbud, både via telefon og mail
  • Support og teknisk rådgivning af kunder om den optimale produktion og overfladebehandling
  • Servicering af kunder undervejs i ordreprocessen
  • Ordreopfølgning
  • Tæt samarbejde med produktionen omkring ordreplanlægning og håndtering af forsendelser m.v.
  • Ad-hoc opgaver på kontoret

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du har en god teknisk forståelse, gerne en teknisk uddannelse og erfaring fra en teknisk produktionsvirksomhed
  • Du har erfaring med salg eller ordrebehandling – gerne af tekniske artikler
  • Du har flair for IT og er godt hjemme i Microsoft Office
  • Du er skriftligt velformuleret og behersker engelsk og gerne tysk.

Som person er du:

  • Selvstændig, struktureret og ansvarsbevidst
  • God til at kommunikere
  • Udadvendt og imødekommende og med et udpræget service-gén
  • Fleksibel ift. arbejdsopgaver og det at være del af en mindre, dynamisk organisation
  • En rigtig god teamplayer, der er god til at samarbejde og som bidrager til at skabe et rigtig godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • En spændende fuldtidsstilling, hvor du bliver det stærke bindeled mellem vores kunder og produktionen
  • En bred og varieret, central arbejdsfunktion, hvor du hurtigt bliver "go-to guy/girl" i virksomheden
  • Et arbejdsmiljø præget af positiv stemning, hjælpsomhed, gensidig respekt og godt humør
  • En god løn med pensions- og sundhedsordning

Ansøgning og tiltrædelse:

Kan du se dig selv i ovenstående, så vil vi glæde os til at høre fra dig. Ansøgning sendes til lb@anodisering.dk hurtigst muligt og senest den 5. marts. Vi behandler ansøgningerne løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt

 

Kvalitet, fleksibilitet og service

Kvalitet, fleksibilitet og service har alle dage været tre vigtige nøgleord i det daglige arbejde hos DAI, og vi arbejder hele tiden målbevidst på at kunne levere den bedst mulige kvalitet, uanset hvilken overfladebehandling et emne skal have.

Certificeringer

DS/OHSAS 18001:2008
ISO 9001:2015
ISO 14001:2015

Vores politik kan erhverves ved henvendelse på mail - dai@anodisering.dk

Kronesmiley

Arbejdstilsynet
Dansk Anodiserings Industri A/S er indehaver af Arbejdstilsynets grønne smiley.

Fødevarestyrelsen
Vi er blevet registreret hos fødevarestyrelsen til anodisering af kontaktmaterialer til fødevareindustrien. Se mere på findsmiley.dk

Dansk Anodiserings Industri A/S

er medlem af brancheforeningen Aluminium Danmark og Danske Overfladebehandlere.

Derudover støtter vi AluCluster - et videncenter for aluminium.

er en del af brachenetværket hos Metal Supply, Læs her http://metal-supply.dk

Besøg virksomheden

5917_cropped1

Klik på billedet for at se en film om DAI.

Dansk Anodiserings Industri A/S har altid dørene åbne, og viser gerne virksomheden frem - så kom forbi og se, hvordan vi håndterer jeres emner.