Farver

Man indfarver aluminiumsemnerne efter anodiseringsprocesen, hvor porerne stadig er "åbne". Det vil sige, at farven bliver en del af overfladen - til forskel fra lakering, hvor man lægger lakken ovenpå.

Farvevalget er afhængigt af, hvad emnerne skal anvendes til, idet nogle farver egner sig bedre til udendørsbrug end andre.  Hvis emnerne skal hårdanodiseret er de mindre velegnede til indfarvning - dog bortset fra sort farve.

Legeringssammensætningen og overfladens struktur har stor indflydelse på farvenuance. Jo renere aluminium, jo klarere farver. For at få den mest retvisende farveprøve er det optimale derfor at indfarve testemner i samme legering og med samme forarbejdning.

Farveprøver kan bestilles her:


Teflon

DAI tilbyder teflonbehandling på anodiserede aluminiumsoverflader. Teflonbehandling  (PTFE) er en tynd film, der påføres i en dyppeproces efter anodisering.

  • Teflon kan være aktuel, hvis friktionsmodstanden skal være lav.

Den teflon belægning DAI udfører er ikke en hård teflonbelægning som der kendes fra en stegepande. Det er en tynd gennemsigtig film som ikke kan ses, men kan mærkes som en glat overflade. Det må dog forventes at virkningen fortager sig forholdsvis hurtigt ved slid. Teflonbehandlingen vil således fungere fint som et smøremiddel ved montering. Teflonbehandling kan kun udføres på emner, der ikke skal indfarves.

Teflon anvendes ofte sammen hårdanodisering. Hårdanodisering sikrer en god korrosionsbestandighed, mens teflonbelægningen giver en glat overflade.

DAI gør opmærksom på, at vores teflonbehandling behandling ikke er godkendt som kontaktmateriale til fødevareindustrien.

Lad os rådgive dig til
den helt rigtige løsning